Mamma B's Kitchen

Mamma B's Kitchen

Glimt fra et helt almindeligt liv!

Velkommen forbi min blog, hvor jeg deler ud af mine tanker, meninger og af og til en opskrift eller to.

Hvornår er jeg en ”forkert” størrelse?

HovedretOprettet af Birgitte Kratgaard 14 aug, 2019 16:31:21

Jeg har, som tidligere nævnt her på bloggen, i mange år kæmpet med spiseforstyrrelse (bulimi), og jeg har i mit hoved hele tiden haft en idé om, at jeg skal være slank; ikke tynd, men slank. Men med årene har jeg indset, at slank nok ikke lige er der, jeg lander.

Mens jeg stadig aktivt levede med min bulimi, var jeg overbevist om, at jeg ville blive lykkelig, hvis jeg bare var tynd. Jeg brugte alle midler, og jeg nåede på et tidspunkt helt ned på 49 kg. Men jeg var så miserabel, jeg følte mig ikke et gram lykkeligere, selv om jeg var tynd. Heldigvis!! At jeg kort efter landede i min første depression, har helt sikkert noget med det at gøre, men jeg har efterfølgende brugt den følelse jeg havde, da jeg stod på vægten og så på tallet ”49”. Jeg var på ingen måder lykkelig, og tallet gjorde slet ikke det for mig, jeg havde forventet.

Tværtimod var jeg nok noget nær det mest ulykkelige menneske lige på det tidspunkt..... Heldigvis fik jeg professionel hjælp, og efter et år på medicin og jænvlige besøg hos en psykiater, skiftede jeg over til en psykolog, hvor jeg efter et par måneder begyndte at trappe ud af medicinen. Ved et tilfælde – og det var virkelig et tilfælde – landede jeg hos en psykolog med speciale i spiseforstyrrelser. Hun blev mit faste holdepunkt i lidt mere end et år, og hun fik mig til at tale om ting, jeg aldrig havde nævnt for andre. Hun var et perfekt match til mig, og med hendes hjælp kom jeg på rette køl. Ikke at jeg gik ud efter sidste session og kunne kalde mig for helbredt, men jeg havde fået nogle redskaber med, der kunne få mig på rette vej.

Mit liv har, som de fleste andres, budt på op- og nedture og rigelige udfordringer. Nogle er jeg stødt ind i, andre har jeg selv været med til at skabe, men ingen af dem ville jeg have undværet, for jeg var ikke blevet den, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt dem på min vej. Men den største udfordring er vendt tilbage igen og igen: udfordringen at elske mig selv og være præcis den skæve, finurlige, kærlige og pinlige (i hvert set fra en teenagers synspunkt smiley ) person, jeg er i dag, uden at føle mig mindre værd end andre.

DET er en udfordring og en stor en af slagsen, for hvis der er noget, jeg er god til, så er det at nedgøre mig selv og sammenligne mig med andre – og altid andre, der er yngre, tyndere og meget mere overskudsmenneske end mig selv. Hov, der gjorde jeg det igen!! At jeg bager boller og kanelsnurrer søndag morgen kl. lort, mens resten af huset sover er da vist lige overskud, fru Kratgaard!

Jeg er et sted i livet, hvor jeg overordnet set har det godt. Har et job, jeg er virkelig glad for – som i ”glæder-mig-til-at-se-kollegaerne-efter-ferien”-glad – og bor med min elskede teenage-datter, mit livs kærlighed og vores fælles dyrebørn i et lille rækkehus i en forstad. Jeg har nogle virkelig gode venner, som jeg elsker højt. Vi ses ikke så tit, men jeg ved, de altid er der, og jeg er der altid for dem. Venner, jeg ikke behøver ringe til hver og hver anden dag, og hvor vi kan ses, når der er tid til det smiley

Alligevel kæmper jeg med mit selvværd. Og det selv om jeg forsøger at tage nogle alvorlige samtaler med mig selv omkring hele det her, ”er jeg god nok”-spørgsmål, der kører som et ekko i mit hoved alt for tit. Min fornuft siger mig, at jeg bare(!) skal give slip og lade være med at tænke på min størrelse og i stedet nyde, at jeg er et sted i livet, hvor jeg trives. Selv migrænen er på tilbagetog, selv om jeg har haft et par tilbagefald i løbet af sommeren, men det er jo ikke sådan, at jeg ligger i 3 dage og brækker mig.....

Og så er det jeg tænker, hvorfor bliver jeg ved med at være i tvivl om, om jeg er god nok? Er det fordi, jeg kun ser de ”perfekte” mennesker omkring mig, eller er det fordi, min egen-opfattelse er helt hen i vejret?

Indrømmet, det er det sidste, der er tilfældet. I mit hoved skal jeg – uvist af hvilken grund – være en størrelse 40; jeg aner ikke hvorfor, men det er på tide, jeg fjerner tallet efter størrelse. Jeg skal nok ændre beskrivelsen lidt – måske en glad størrelse og så ikke mere smiley På et tidspunkt sagde min læge til mig (og Victoria!), at størrelsen ikke er vigtigt. Det vigtigste er, at man har det godt, bevæger sig og lever relativt sundt. Hun sagde faktisk specifikt, at nogle var en stor størrelse og var stadig sunde, og uanset hvor meget de gjorde, ville deres størrelse ikke blive meget mindre. Nogle er skabt i en stor størrelse, og det skal der også være plads til. Jeg er hende så evigt taknemlig for at sætte ord på det, for det betød noget for Victoria at høre det, og bestemt også for mig.

Nu er det så lige, at jeg skal have min forskruede hjerne til at forstå, at jeg ikke har en forkert størrelse. For hvad er det? En forkert størrelse er da ikke nødvendigvis en stor størrelse, vel? Du kan sagtens være tynd og usund, ligesom du kan være tyk og usund. Og modsat kan du være sund, uanset om du er tyk eller tynd.

Så jeg stemmer for, at størrelsen ikke skal være det store issue, men derimod det du bærer med dig i din krop, uanset hvilken størrelse den så måtte have. Elsk den som den er og lad dig ikke kue af alle de forbandede modelbilleder, der bliver smidt op. Bevares der er heldigvis flere og flere større modeller, men flertallet er stadig alt for tynde og giver efter min mening et forkert billede af, hvad der er godt for kroppen.

Rom blev ikke bygget på en dag, og Mamma Bs hjerne har aldrig været nem at arbejde med, men hvor der er vilje, er der en vej, og det er så den vej, jeg bevæger mig ud af lige nu, med lidt mere på sidebenene end jeg reelt havde drømt om, men jeg er her, og jeg bør bestemt ikke skamme mig over den, jeg er.

Så ud og kys livet, hinanden og jeres spejlbillede, for elsker du dig selv, ligger verden for din fødder!

Kys, knus og kram fra Mamma B smileysmileysmileysmiley







  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Birgitte Kratgaard 14 aug, 2019 20:12:41

Tusinde tak, søde Anne ❤ Det betyder uendelig meget at høre det ❤😘

Oprettet af Ann 14 aug, 2019 16:51:18

Du er en fantastisk Q Gøje ❤️ hvor er du sej at du sætter ord på, og uden det ska opfattes nedladende så er jeg mega stolt af dig. Keep on fighting. ❤️