Mamma B's Kitchen

Mamma B's Kitchen

Glimt fra et helt almindeligt liv!

Velkommen forbi min blog, hvor jeg deler ud af mine tanker, meninger og af og til en opskrift eller to.

På jagt efter mig!

HovedretOprettet af Birgitte Kratgaard 10 maj, 2018 09:40:05

Det har altid været en kamp at blive en del af fællesskabet. At træde ind i det samvær, der har været mellem personer omkring mig.

Det har kostet mange søvnløse nætter, hvor alting er blevet endevendt for på bedste måde at tilpasse mig de omgivelser, jeg har befundet mig i.

Efter skolen valgte jeg bevidst at flytte så langt væk som muligt og starte et nyt liv samtidig med, jeg startede på mit første job og studerede ved siden af.

Jeg gik så langt, at jeg kun brugte den del af mit efternavn, som jeg havde tilføjet et par år tidligere.

I mine øjne en helt frisk start, hvor jeg vendte mit gamle liv ryggen for at få det liv, jeg ville have.

Det stod sort på hvidt i min dagbog fra januar det år, jeg flyttede: ”Jeg vil være mine venners ven”. Hvad det reelt betød, da jeg skrev det, var meget banalt: jeg ville gerne have venner, nogle, der var der, fordi de kunne li’ mig, som jeg var!

Jeg brugte de følgende år vanvittig meget energi på at tilpasse mig mine omgivelser. Blev en rigtig pleaser. Det gav også pote, for jeg blev en del af fællesskabet og stod nu inde i den cirkel, jeg altid havde stået uden for som barn.

Jeg tænkte aldrig over prisen, for i lange perioder var der gang i den i weekenderne hos mig.

Indimellem var der perioder, hvor jeg faldt tilbage i en slags depressiv tilstand, og lukkede mig helt inde, når jeg ikke var på arbejde. Så blev følelsen af at være alene, ensom og ikke elsket stærk, og selvværdet røg igen held ned på et niveau, hvor det kunne være svært at finde troen på mig selv igen. Og min tank var blevet tømt indtil flere gange….

Langsomt gik det den rigtige vej, men når man som jeg havde levet med så lavt selvværd i alt for mange år, tog det også tid at få fyldt op.

Det skete i flere omgange. Jeg er sikker på, at mine år som selvstændig var et vigtigt skridt. I de år lærte jeg utrolig meget om mine egne evner, og at begrænsninger ikke behøver være en stopklods, men lige så godt kan være en udfordring.

Der begyndte også at ske noget med mine omgivelser. Jeg tiltrak en anden slags mennesker. Nu var det nogle, der valgte mig, og hvor der var et fællesskab, inden jeg spillede mit pleaser-kort.

Men den største forandring kom, da jeg blev mor. Pludselig var der et lille menneske helt afhængigt af, at jeg viste vejen og sørgede for, at der var en solid base.

Hvor har jeg mange gange siddet og kigget på min sovende datter og været skrækslagen for, om jeg nu gjorde det godt nok. Men det gjorde jeg, og det gør jeg!!

Hun er en helt fantastisk pige – sagt uden tanke på, at jeg er hende mor, selvfølgelig smiley Hun er god, sjov, omtænksom, smuk udenpå som inden, og så hviler hun i sig selv som menneske. Det sidste er specielt noget, jeg er stolt af, for med det i bagagen, skal hun nok klare sig!!

I alle disse år har mit kærlighedsliv naturligt nok også haft en betydning. Alt for mange gange har jeg stået tilbage med et knust hjerte, og følelsen af fiasko og være blevet valgt fra.

Ægteskabet med min datters far holdt heller ikke, men jeg kom ud af det med vinderkortet, for min datter har boet hos mig størstedelen af tiden. Og jeg har valgt at se på mit ægteskab med positive øjne, for havde det ikke været for min eksmand, havde jeg aldrig fået præcis det barn, jeg er mor til i dag.

(Og her en lille note: hvis bare alle forældre ville vælge at se det positive i et forlist ægteskab, for børnene vil alt andet lige altid være en gave, uanset hvad du føler for den anden part!)

I mange år jagtede jeg kærligheden, men først da jeg nærmede mig den ”ægte” version af mig, fandt jeg den. Jeg havde brugt tid på at lede efter, hvad jeg troede, jeg ville have, men det viste sig, at mit perfekte match var et helt andet.

Jeg har datet mange gange, og jeg har mødt nogle virkelig søde fyre undervejs. Men da jeg mødte ham den rigtige, faldt alt på plads.

Den første gang, han tog min hånd, vidste jeg, at det var ham – alle forestillinger om Mr Perfect blev smidt ud, for der kan ikke sættes store ord på det.

Men han giver mig ro indeni. Han elsker mig, helt som jeg er, og han tager hele pakken! smiley for sådan er han.

Mit liv i dag er fyldt med kærlighed – og ro, masser af ro, for det har jeg brug for. Det skulle jeg kun bruge halvdelen af mit liv for at finde ud af.

Hverdagen er vist meget Familien Danmark – den består af arbejde og min lille familie.

I stedet for at løbe forvirret rundt og forsøge at tilfredsstille alle andre, består mit liv af vasketøj, aftensmad foran tv’et, og hygge med dem jeg elsker.

I dag har jeg relativt få nære venner, som jeg vil gøre alt for. Jeg er holdt op med at kime dem ned, der findes omkring mig. Alle ved de, at jeg er her, men de skal vise, at de vil mig, og gør de det, så er jeg klar.

Jeg har endelig lært, at jeg er noget værd som menneske, og at de personer, jeg kalder venner, virkelig er mine venner. De er det, fordi de vil mig og ikke forventer noget tilbage (selvom de forhåbentlig føler, de får det).

Så her er jeg, tæt på de 52, en tidlig morgen. Mine to elskede sover stadig, og jeg fyldes med ro og taknemmelighed.

Tak for mit liv – et liv som måske ser småborgerligt og kedeligt ud udefra, men det er mit liv, og jeg elsker det!

Lev dig eget liv – lad dig ikke diktere af dine omgivelser. Gør det, du finder glæde ved, og vær tro mod dig selv.

Du skal være den lykkeligste version af dig selv – så falder alt andet på plads.

Kærligheden til dig selv er vigtig, husk det. Kærligheden er livet!

Kram
Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley



  • Kommentarer(2)//blog.kratgaard.dk/#post92