Mamma B's Kitchen

Mamma B's Kitchen

You'll mainly read what happens in my mind while I spend hours in my Kitchen ;-)



FanFABulous that you've reached my "Kitchen" - I hope the sharing of my thoughts on (mainly my own) life gives you reason to smile ;-)
I might even share one or two recipes with you now and again....

If you are looking for the professional Birgitte, please go to www.kratgaard.com

Tanker i tiden

Main coursePosted by Birgitte Kratgaard 23 Sep, 2016 10:14:29

I går var det et år siden, min elskede Daddy tog sit sidste åndedrag. Et helt år – allerede et år….! Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham. Jeg kan stadig få en tåre i øjenkrogen ved tanken om det, han aldrig nåede at se. Sine 5 børnebørn blomstre som de elskede unikke piger, de er og vokser sig til. Hans livs kærlighed vokse endnu mere som menneske og vise en styrke og overlevelsesevne, som er virkelig beundringsværdig. Jeg kan stadig savne at få et kram, hvor jeg bliver barn igen og gemmer ansigtet ved hans bryst og bare mærker og dufter min far. Det er nok det, jeg savner allermest og noget, ingen af os oplevede de sidste år, hvor han var en helt anden – han var slet ikke ”vores” mand, far, svigerfar og farfar/morfar, men et nærmest fremmed menneske, som slet ikke lignede den mand, han havde været, og som lugtede gammelt og sygt.

Heldigvis er det ikke den syge mand, jeg husker, men det unikke menneske han var. Min far på godt og ondt, og et menneske der lærte mig nogle vigtige ting om livet. Jeg husker fx tydeligt, da jeg flyttede fra Vendsyssel til København for at arbejde og studere. Min mor stod på den ene side som en virkelig stræber, der altid har gået efter at være så perfekt som mulig, hvorimod min far flere gange mindede mig om, at ja, en god eksamen er vigtigt, men ”husk nu at have det sjovt samtidig”!! For sådan var han også – jo, han var såmænd også en stræber på sin måde, og han begravede sig også i bøger ved siden af sit arbejde for at gøre sig selv dygtigere hele tiden, men han formåede også at hygge sig og have det sjovt undervejs. Det må siges at være slået igennem hos mig smiley

I dag sidder jeg – midt i en uges smertehelvede med migræner og spændingshovedpiner – og mindes min far igen. Han troede på et liv efter døden, hvilket overraskede mig, og så alligevel ikke. Han har altid været lidt mere alternativ, end de fleste troede. Han begyndte på et tidspunkt at læse om zoneterapi, både fordi det interesserede ham, men også fordi han gerne ville hjælpe mig af med mine mange migræneanfald. Hans bedstemor havde været en såkaldt ”klog kone”, og der var et eller andet der, han havde fået med sig. Da jeg blev mor, opstod der meget hurtigt en helt speciel forbindelse mellem min far og min datter. De fandt hinanden på et plan, hvor vi andre ikke var. Det viste sig meget tydeligt, da min far blev syg, for selv langt hen i sin sygdom (hvor han ikke kunne genkende os andre), nævnte han min datters navn, og de sidste gange hun var med, lyste han op, når han så hende og ville nødigt give slip på hendes hånd igen. Og min lille pige var så supersej, for selv om hendes morfar kunne virke meget skræmmende som det sølle menneske, han var blevet til, så var hun roligheden selv og smilede til ham og gav ham kærligt hånden. Hun trak sig aldrig fra ham. Den morgen, min far blev begravet, fortalte min datter alvorligt og uden nogen form for forskrækkelse, at morfar var kommet til hende om natten og havde været hos hende. Helt roligt var hun sikker på, at han kom for at fortælle hende, at han havde det godt. Måske er der mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbart kan forstå…..

I går, 1-års dagen for min fars død, var vi selvfølgelig forbi hans gravsted. Han ligger mellem to træer, hvor der burde være en hængekøje smiley Mellem træerne kunne vi skimte solen, og lige præcis på hans grav, var der helt frisk og fint grønt græs. Jo, han har det godt, der hvor han er, og han passer godt på os hernede, det er der ingen af os, der er i tvivl om.

Og livet går videre – jeg kom til min runde dag i sommer, hvor jeg blev fejret af familie og gode venner. Nogle gange glemmer jeg desværre, hvor fantastiske mennesker jeg egentlig har omkring mig…. Men det blev da slået fast godt og grundigt til min fødselsdag. Uden sammenligning var højdepunktet dog den enestående kærlighedserklæring min elskede kæreste gav mig, da han rejste sig op for, troede jeg, at holde en tale, men hurtigt afsluttede talen for at synge ”Sea of Love” for mig. Der gik næsten et døgn, før det gik helt op for mig, hvad det var, han havde givet mig: Ubetinget kærlighed! Den lever vi med i hverdagen, så meget at det nogle gange næsten føles som en kliche, men sådan er det bare, og det er helt naturligt. Det tog mig rigtig lang tid at nå dertil, hvor jeg var klar til at møde ham, men det var værd at vente på.

Midt i hverdagens banale skønhed bliver jeg dog stadig mindet om, at vi skal huske at leve i nuet og værdsætte det vi har. Igen er et menneske tæt på, en person jeg holder meget af, ramt af en hård sygdom. Med en følelse af uretfærdighed er jeg klar til at hjælpe hende gennem den tid, hvor hendes krop bliver udfordret, så hun kan komme godt gennem sydomsforløbet. Jeg værdsætter min kærestes rummelighed, fordi jeg blot meddeler ham, at nu skal jeg forbi og hilse på igen. Han passer naturligt hverdagen, uanset om jeg er væk et par timer eller mere. For mig er det vigtigt at kunne være der, hvor jeg føler behovet er, og lige nu er det nogle gange hos min veninde, og så er det bare sådan det er. Vi behøver ikke have dybe samtaler, men kan sidde i sofaen og hygge til tv’et, eller gå en tur og få lidt frisk luft. Nogle gange er det bare sådan, det er smiley

Så uanset hvor du er i livet, og uanset hvad du føler du mangler, så prøv at stoppe op og se, hvad det egentlig er du har. Husk at nyde det liv du har, uanset om du synes, det er hårdt eller kedeligt. Du har selv muligheden for at ændre det, men måske skal du bare se de små ting i hverdagen, der gør en positiv forskel for dig. Fx kan det at komme hjem fra arbejde til en tømt opvaskemaskine, gør mig rigtig glad, eller at mærke min datters arme omkring mig og føle kærligheden. Når jeg falder i søvn – oftest på min kæreste brystkasse, mens han læser smiley – er det med et smil på læben, for lykken er at elske og være elsket. Så skal alt det andet nok gå!

Størst er kærligheden!

Kram
Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley



  • Comments(0)//blog.kratgaard.dk/#post82