Mamma B's Kitchen

Mamma B's Kitchen

Glimt fra et helt almindeligt liv!

Velkommen forbi min blog, hvor jeg deler ud af mine tanker, meninger og af og til en opskrift eller to.

Når enden er nær….!

HovedretOprettet af Birgitte Kratgaard 20 sep, 2015 09:55:49

Min elskede Daddy ligger nu på sit dødsleje – han får kun smertestillende, til hans krop endelig giver slip. Det har længe gået den vej, og vi har i familien været enige om, at det bedste ville være, at han fik fred. Men nu hvor det er så nært forestående, så kæmper mine indre følelser en intens kamp – for på den ene side er det en lettelse at vide, han endelig får fred, og på den anden side gør det så inderligt ondt at vide, at nu sker det!

Jeg prøver at forberede mig på, at det kan ske når som helst, men jeg ved godt, at det øjeblik jeg får beskeden, bryder mit indre sammen i sorg. For selv om min far ikke har været til stede som det menneske, han var, i flere år, så er det stadig ham, jeg tager afsked med. Jeg har ikke kunnet få et knus og mærke min fars arme omkring mig og indsnuse hans duft rigtig længe, men det er stadig væk tanken om det, der var, jeg tager afsked med. Som altid prøver jeg at kanalisere mine følelser ud gennem skrift og sang. Jeg har længe forberedt en tekst, som jeg skal synge ved min fars begravelse, og selv om jeg ved, det bliver det sværeste, jeg nogensinde har gjort, så ved jeg også, at det er en del af min sorgbearbejdelse, og mit allersidste farvel til et menneske, som har stået ved min side altid. Så det er noget, jeg skal gennemføre!

Samtidig har jeg stor fokus på et andet menneske, som lige nu bruger alle sine kræfter på at komme gennem dette med oprejst pande – min mor. Hun er et af de stærkeste mennesker, jeg kender, og hun kæmper lige nu for at komme igennem dagene ved min fars side. Hun har al fokus på, at han ingen smerter har og får den ro og omsorg, han har brug for. Hvordan hun får styrken til at sidde ved et menneskes side, som kun er skind og ben, og som har været hendes livskammerat, hendes livs kærlighed og bedste ven i et halvt århundrede, det fatter jeg simpelthen ikke, men hun har en enorm viljestyrke. Derfor har jeg også mere fokus på hende, end på min far. Jeg står last og brast med hende og er klar til at gribe hende, når hun falder – for på et eller andet tidspunkt, når min far er væk og alt det praktiske er overstået, så falder hun sammen. Det er egentlig slet ikke noget, jeg har taget stilling til, for det er helt naturligt, at det øjeblik hun har brug for mig, så står jeg der. Det samme gælder naturligvis for min bror, selv om det nok er på en anden måde.

Men midt i alt det triste finder jeg også en utrolig styrke og varme i min egen lille familie – min elskede datter, som er en stærk lille person, og som kommer og putter sig ind til mig og siger, at morfar får det bedre, når han får fred; og mit livs kærlighed, som passer på mig og tager mig i sin trygge, kærlige favn, når jeg føler, at følelserne tager overhånd. Visheden om, at det jeg har i mit liv, ville have givet min far stor glæde, gør mig stolt, og glæden over at han og min datter havde et helt specielt forhold, mens han stadig var sig selv, giver mig styrke.

Så selv når det er allersværest, er det faktisk til at komme igennem. Min far har haft et fantastisk liv, og selv om vi godt kunne have ønsket, at han havde forladt os på anden vis, så hjælper det ikke at tænke på de sidste år han havde, for det kan vi ikke ændre på. Alt i alt tror jeg ikke, han ville have levet sit liv meget anderledes, og det er vel det bedste, man kan ønske sig!

Og med dette in mente, så bliver det såmænd nok endnu en fin dag. Måske er vi heldige, at det er i dag, min elskede Daddy endelig får fred. Uanset hvad så har han lært mig, at man skal huske at have det sjovt undervejs, for livet skal ikke kun være slid og slæb smiley

Så husk at lev livet i dag og hold jer ikke tilbage men vis jeres nærmeste, hvor højt I elsker dem. Kærligheden er livet smiley

Knus & kram
Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley



  • Kommentarer(1)//blog.kratgaard.dk/#post79