Mamma B's Kitchen

Mamma B's Kitchen

Glimt fra et helt almindeligt liv!

Velkommen forbi min blog, hvor jeg deler ud af mine tanker, meninger og af og til en opskrift eller to.

Julen og kærligheden

HovedretOprettet af Birgitte Kratgaard 26 dec, 2014 19:48:53

De sidste par år, har jeg hvert år besøgt min far på plejehjemmet Juleaftensdag. I år var ingen undtagelse, selv om min mor advarede mig mod at gøre det. Jeg havde i dagene op mod jul gået og følt en enorm tristhed og haft mange tanker om min far, og jeg var overbevist om, at en tur på plejehjemmet ville give mig en ro; og så havde jeg et stort behov for at se min far. Min mor havde sagt, at han flere gange havde hevet meget, meget hårdt i hende, og at han kunne skifte fra at være stille og rolig til at være arrig og voldsom på et øjeblik. Men jeg bestemte mig alligevel for at tage forbi og ønske min gamle far en god jul.

Turen til plejehjemmet tager ikke mere en maks. 10 minutter, men det var alligevel en lang tur, og mit hjerte græd allerede inden jeg overhovedet havde sat foden inden for døren. Alle minderne om min elskede far og den person, han en gang var, kom op og allerede på vej op ad trappen begyndte tårerne at trænge sig på.

Inde i min fars lille lejlighed var der sket en del, siden jeg sidst havde besøgt ham. Alle billederne af hans familie, børnebørnene og min bror og jeg, var væk. Der stod kun et billede af vores mor, min fars bedste ven og livs kærlighed. Hans stol og sofa var også væk, og nu stod der i stedet et bord, hvor han sad bøjet over sin frokost. Jeg satte mig ved bordet ved siden af ham, og talte stille til ham, mens han med mere eller mindre held fik mad på gaflen og ramte munden. Uanset hvad jeg sagde til ham, svarede han med korte sætninger, som på ingen måde gav mening.

Jeg var der kun i 5 minutter – jeg var blevet anbefalet at gøre besøget kort – og det var såmænd rigeligt. Tårerne løb ned adfkinderne på mig, da jeg, efter at jeg havde ønsket personalet god jul, gik tilbage og satte mig i bilen. Savnet blev pludselig meget virkeligt, ønsket om at kunne få et enkelt kram af min far, gemme hovedet ved hans bryst og mærke hans styrke og dufte min far….. Og samtidig sorgen over at se et menneske være så degraderet i forhold til, hvem han en gang var.

Men jeg kørte hjem til min elskede lille familie – min datter, som legede på sit værelse og glædede sig til selve juleaften senere på dagen, og til min kæreste, som var der med det kram, min far ikke kunne give mig. Og langsomt gav sorgen og tristhed slip, så kærligheden og glæden kunne få lov at få sit faste tag i mig igen.

For jeg ER heldig og jeg ER lykkelig. Jeg har en datter, som gør mig stolt og lykkelig og endda gør, at jeg tør klappe mig selv på skulderen og sige, at med hende har jeg gjort noget godt. Jeg har en kæreste, som elsker mig, lige mig, for præcis den jeg er med alle mine skøre sider. Jeg har en mor, der stadig er frisk og er der for os, og som jeg er utrolig stolt af holder sig nogenlunde fornuftig på trods af, hun gang på gang ser sit livs kærlighed og sin bedste ven smuldre for øjnene af sig. Jeg har nogle meget nære venner, som jeg ved til enhver tid vil give mig et kram, hvis jeg mangler det. Og jeg har mig selv, som er en blanding af min mors og fars styrke og kærlighed, og som bæres på de stærkeste hænder af ægte kærlighed.

Så selv om jeg stadig kan blive utrolig trist over at høre en sang, som min far bad mig synge for min mor fra ham til deres sølvbryllup, over at se et billede af min far i sin yndlingsstol med min sovende datter på maven, eller over at se et billede af min far glad og smilende og med glimtet i øjet, ja selv når jeg bliver overrumplet af savnet, så glædes jeg over, at jeg har mennesker omkring mig, som elsker mig, og som jeg elsker. Jeg har en datter og en kæreste, som er så utroligt glade for hinanden, at jeg nogle gange bobler helt over (ja, ok, det er så tårer der bobler over… smiley ), og jeg er et sted i livet, hvor jeg endelig nyder livet, præcis som det er meningen vi alle sammen skal. Og jeg ved i mit hjerte, at min far ville være så glad på mine vegne, han ville glædes med mig over, at min datter har det så godt, og vi har fået vores lille familie med min fantastiske kæreste, som på mange måder minder rigtig meget om min far.

Så selv om jeg har haft mine tudeture denne jul, så klager jeg bestemt ikke. Min far lever i en helt anden verden, selv om han fysisk er her endnu, men der er nogle fantastiske mennesker, som passer på ham. Min elskede lille familie har det godt, og vores første fælles jul har været dejligt.

Fra det inderste af mit hjerte ønsker jeg jer alle sammen en fortsat glædelig jul og håber I husker, at julen er hjerternes fest (og ikke gavernes). For i sidste ende er det vigtigste vi har at give hinanden kærligheden, og den er der for os alle sammen, vi skal bare huske at lukke den ind i vore hjerter.

De hjerteligste julehilsner

Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley smiley







  • Kommentarer(0)//blog.kratgaard.dk/#post71