Mamma B's Kitchen

Love and lifeHovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 06 dec, 2018 12:08:01

Sometimes life challenges you in ways that you never saw coming. When everything seems the way it should be, and suddenly you find yourself in a totally new and unexpected situation…. And the only thing to do is deal with it!!

On a daily basis, media tells us how hard love and life is, but I never thought I might be in a position where I would actually feel some of it myself, i.e. the love part….. I have no doubt met the love of my life, and I truely believe that we will be together for the rest of our lives. And still I found myself in a situation where I reacted to a third party, who totally threw me off guard.

I never, like in NEVER, believed that this could happen to me. It has been an emotional rollercoaster, as my body reacted before my brain even began to realise what was going on. The wake-up call came in time to avoid the worst scenario possible, but it was quite a shock to me realising that I was close to stepping over the line.

But I didn’t cross the line, and in my heart I know that the reason for this is the love I have for my partner.

Still, it had me thinking about my life, my needs and if I actually knew myself as well as I thought I did. I’m not going to lay out my personal life here, but I can say this much: my physical needs have increased dramatically over the last few years, and in step with that I have started reacting to comments from outside more.

E.g. I never saw myself as sexy, and it is definitely not anything I have talked with my surroundings about ever, but being told repeatedly that I AM sexy, well, at some point I started reacting to it. Could it be, I’m simply human?? I started to be more careful about my looks and felt so much better, but at the same time I felt I betrayed my love and partner.

Then again, what is the definition of betrayal? Is it fantasising of another person, or is it the physical contact? Before experiencing this myself, I would have said it is the very thought itself, but I might be a little less hard now. There is a Danish saying that “it is ok to look for appetisers elsewhere, but always eat at home“ (loosely translated), and I have always believed this to be true. I just never thought I would do it myself…. I have asked myself several times over this period, how I would react, if it was my partner who was in the same situation. To be honest, I really don’t know! I could come up with a perfect answer, but in real life I just don’t know, what would happen, but I believe that my love is strong enough to say, that attraction is something we all feel from time to time, but the limit has to be the physical part.

That said, I feel lucky and very much loved by my little family. People come in and out of our lives, and I believe we attract people, who “fit” us as persons. And now I have found one, who is a person with values and personality that I really like. Hoping this will evolve into a really great friendship in time.

Those were the words from me today…. It took me some time to write it down, but this was an important part for me to write.

Remember to show the people around you what they mean to you – we only live once, and you never know what tomorrow brings. Love is life smiley

Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley





Lever du i en drøm??Hovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 31 aug, 2018 13:20:15

Det er efterhånden mere hverdag end en sjældenhed, at jeg hører om en i min omgangskreds, der er ramt af sygdom eller anden form for livsændrende oplevelse. Det har efterhånden plantet en mere eller mindre konstant bevidsthed hos mig om, at vi er her nu, og vi skal huske at værdsætte det, vi har nu og ikke vente.

Jeg tror mange kender det med, ”hvis bare jeg kunne, så….”, eller ”hvis jeg nu vandt i Lotto, så”, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg selv har været der et par gange, men jeg prøver ihærdigt at ændre mit mindset, for det er jo ikke det, der gør forskellen. I hvert fald ikke på den lange bane…..

Penge vil altid gøre, at man kan købe sig frihed, materielle goder og selvfølgelig en masse dejlige oplevelser, men hvad med at se lige frem for næsen af dig selv, og se det liv, du lever. Det arbejde, du står op til hver morgen, og de mennesker, du lever dit liv med. For det er jo her, du er, ikk’?!

Det er på ingen måde pegen fingre af nogen, for jeg har såmænd selv været der, og jeg ved bestemt godt, at det kræver en bevidst ændring. I en længere periode kunne jeg ikke finde arbejdsglæden, og når jeg kom hjem, var jeg bare træt og faldt i søvn i sofaen, hver aften (og jeg mener hver aften), hvilket samtidig gav mig enormt dårlig samvittighed over for min familie. Jeg kæmpede ud over det også med en migræne og højst sandsynligt deraf en dårlig samvittighed over for mit arbejde og frustration over ikke at kunne passe det, men i stedet fylde mig med piller alt for meget og i alt for store mængder.

Min opvågning kom ikke fra det ene øjeblik til det andet, men over en længere periode. I forbindelse med en sygemelding, fik jeg mulighed for at få ro på mig selv, mine tanker og min hverdag. I mine tanker havde jeg længe ledt efter ”dét”, der ville give mig arbejdsglæde, og jeg følte, der var noget uforløst i mig. Havde det været en film, var det kommet til mig i en drøm eller lignende, men i min virkelighed måtte jeg bare erkende, at der ikke skete noget.

Og hele tiden var en del af mine tanker optaget af ”dét” i stedet for at være til stede både på arbejde og herhjemme. Desværre gik der ½ år, hvor jeg blev ret dårlig pga migræne igen, men til sidst fandt jeg og min chef en midlertidig løsning (jeg kan lige så godt indrømme, at jeg lige nu drømmer om, at den bliver permanent….), og i de sidste 3 måneder har jeg arbejdet på nedsat tid. Det har været helt fantastisk – for jeg har haft tid til mig selv, til mere fysisk aktivitet, overskud til min familie, og så har jeg kunne passe mit arbejde med et meget større overblik, end jeg har følt længe.

Det viste sig for mit vedkommende, at det slet ikke var jobbet, der var noget galt med, men snarere mine forventninger til mig selv i forhold til jobbet. Nu hvor jeg har overskud til at klare dagens opgaver, oplever jeg ikke den stress, der tit kom snigende i løbet af en dag, og jeg er meget mere afklaret med forventningerne. Jeg ved godt, at der et eller andet sted indeni mig er en lyst til at begynde at læse psykologi på et eller andet niveau, men det er ikke fejet af bordet, fordi jeg vælger at være til stede her og nu.

Efter mange års jagt på drømmejobbet, må jeg bare sige, at med tanke på de fantastisk dejlige mennesker jeg har mødt undervejs og taget med mig videre i livet, så er det vigtigste for mig, at jeg trives med de mennesker, jeg deler min arbejdstid med.

Det betyder ikke, at drømmen om på et eller andet tidspunkt at kaste mig over psykologien på fuldtid eller ved siden af jobbet er væk – snarere tværtimod. Nu tillader jeg den at være synlig, og mens jeg bevæger mig hen mod den, nyder jeg den hverdag, jeg er i lige nu og her.

Så drømmen er synlig og eksisterer, men husk nu at nyde vejen mod drømmen, for vi ved ikke, hvad der sker i morgen.

Derfor start weekenden med at kysse og kramme dem, du elsker, for uanset hvor du befinder dig i livet, så er det vigtigste at huske, at kærligheden er livet!

Kys & kram
Mamma B smileysmileysmileyBlog image













På jagt efter mig!Hovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 10 maj, 2018 09:40:05

Det har altid været en kamp at blive en del af fællesskabet. At træde ind i det samvær, der har været mellem personer omkring mig.

Det har kostet mange søvnløse nætter, hvor alting er blevet endevendt for på bedste måde at tilpasse mig de omgivelser, jeg har befundet mig i.

Efter skolen valgte jeg bevidst at flytte så langt væk som muligt og starte et nyt liv samtidig med, jeg startede på mit første job og studerede ved siden af.

Jeg gik så langt, at jeg kun brugte den del af mit efternavn, som jeg havde tilføjet et par år tidligere.

I mine øjne en helt frisk start, hvor jeg vendte mit gamle liv ryggen for at få det liv, jeg ville have.

Det stod sort på hvidt i min dagbog fra januar det år, jeg flyttede: ”Jeg vil være mine venners ven”. Hvad det reelt betød, da jeg skrev det, var meget banalt: jeg ville gerne have venner, nogle, der var der, fordi de kunne li’ mig, som jeg var!

Jeg brugte de følgende år vanvittig meget energi på at tilpasse mig mine omgivelser. Blev en rigtig pleaser. Det gav også pote, for jeg blev en del af fællesskabet og stod nu inde i den cirkel, jeg altid havde stået uden for som barn.

Jeg tænkte aldrig over prisen, for i lange perioder var der gang i den i weekenderne hos mig.

Indimellem var der perioder, hvor jeg faldt tilbage i en slags depressiv tilstand, og lukkede mig helt inde, når jeg ikke var på arbejde. Så blev følelsen af at være alene, ensom og ikke elsket stærk, og selvværdet røg igen held ned på et niveau, hvor det kunne være svært at finde troen på mig selv igen. Og min tank var blevet tømt indtil flere gange….

Langsomt gik det den rigtige vej, men når man som jeg havde levet med så lavt selvværd i alt for mange år, tog det også tid at få fyldt op.

Det skete i flere omgange. Jeg er sikker på, at mine år som selvstændig var et vigtigt skridt. I de år lærte jeg utrolig meget om mine egne evner, og at begrænsninger ikke behøver være en stopklods, men lige så godt kan være en udfordring.

Der begyndte også at ske noget med mine omgivelser. Jeg tiltrak en anden slags mennesker. Nu var det nogle, der valgte mig, og hvor der var et fællesskab, inden jeg spillede mit pleaser-kort.

Men den største forandring kom, da jeg blev mor. Pludselig var der et lille menneske helt afhængigt af, at jeg viste vejen og sørgede for, at der var en solid base.

Hvor har jeg mange gange siddet og kigget på min sovende datter og været skrækslagen for, om jeg nu gjorde det godt nok. Men det gjorde jeg, og det gør jeg!!

Hun er en helt fantastisk pige – sagt uden tanke på, at jeg er hende mor, selvfølgelig smiley Hun er god, sjov, omtænksom, smuk udenpå som inden, og så hviler hun i sig selv som menneske. Det sidste er specielt noget, jeg er stolt af, for med det i bagagen, skal hun nok klare sig!!

I alle disse år har mit kærlighedsliv naturligt nok også haft en betydning. Alt for mange gange har jeg stået tilbage med et knust hjerte, og følelsen af fiasko og være blevet valgt fra.

Ægteskabet med min datters far holdt heller ikke, men jeg kom ud af det med vinderkortet, for min datter har boet hos mig størstedelen af tiden. Og jeg har valgt at se på mit ægteskab med positive øjne, for havde det ikke været for min eksmand, havde jeg aldrig fået præcis det barn, jeg er mor til i dag.

(Og her en lille note: hvis bare alle forældre ville vælge at se det positive i et forlist ægteskab, for børnene vil alt andet lige altid være en gave, uanset hvad du føler for den anden part!)

I mange år jagtede jeg kærligheden, men først da jeg nærmede mig den ”ægte” version af mig, fandt jeg den. Jeg havde brugt tid på at lede efter, hvad jeg troede, jeg ville have, men det viste sig, at mit perfekte match var et helt andet.

Jeg har datet mange gange, og jeg har mødt nogle virkelig søde fyre undervejs. Men da jeg mødte ham den rigtige, faldt alt på plads.

Den første gang, han tog min hånd, vidste jeg, at det var ham – alle forestillinger om Mr Perfect blev smidt ud, for der kan ikke sættes store ord på det.

Men han giver mig ro indeni. Han elsker mig, helt som jeg er, og han tager hele pakken! smiley for sådan er han.

Mit liv i dag er fyldt med kærlighed – og ro, masser af ro, for det har jeg brug for. Det skulle jeg kun bruge halvdelen af mit liv for at finde ud af.

Hverdagen er vist meget Familien Danmark – den består af arbejde og min lille familie.

I stedet for at løbe forvirret rundt og forsøge at tilfredsstille alle andre, består mit liv af vasketøj, aftensmad foran tv’et, og hygge med dem jeg elsker.

I dag har jeg relativt få nære venner, som jeg vil gøre alt for. Jeg er holdt op med at kime dem ned, der findes omkring mig. Alle ved de, at jeg er her, men de skal vise, at de vil mig, og gør de det, så er jeg klar.

Jeg har endelig lært, at jeg er noget værd som menneske, og at de personer, jeg kalder venner, virkelig er mine venner. De er det, fordi de vil mig og ikke forventer noget tilbage (selvom de forhåbentlig føler, de får det).

Så her er jeg, tæt på de 52, en tidlig morgen. Mine to elskede sover stadig, og jeg fyldes med ro og taknemmelighed.

Tak for mit liv – et liv som måske ser småborgerligt og kedeligt ud udefra, men det er mit liv, og jeg elsker det!

Lev dig eget liv – lad dig ikke diktere af dine omgivelser. Gør det, du finder glæde ved, og vær tro mod dig selv.

Du skal være den lykkeligste version af dig selv – så falder alt andet på plads.

Kærligheden til dig selv er vigtig, husk det. Kærligheden er livet!

Kram
Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley



Chokolade-cupcakes så englene synger (på svensk!)Opskrifter fra Mamma B

Oprettet af Birgitte Kratgaard 27 mar, 2018 21:29:24

Hedder det en muffin eller en cupcake....? Altså, den diskussion har jeg haft flere gange, men som med rigtig mange andre ord og vendinger, så vinder de forkerte indpas som accepterede, selv når de er forkerte (suk, mit sproghjerte græder....).

Men uanset hvad de hedder, så har jeg opskriften på de lækreste chokolade-cupcakes(!) - jeg fandt den i sin tid på en svensk hjemmeside, og siden har de været helt faste på fødselsdagsborde og andre festlige lejligheder. Man kan selvfølgelig variere dem i én uendelighed, og man kan putte ekstra chokolade i, men uanset hvad, så er de bare virkelig gode.

Denne opskrift giver ca. 24 i normal størrelse:

4 dl hvedemel

1 tsk bagepulver

1/2 tsk natron1/4 tsk salt

1 1/2 dl kakao

125 g blødt smør

2 1/2 dl sukker

2 æg

1 3/4 dl creme fraiche (jeg har også brugt yoghurt, hvis jeg ikke har haft cr. fraiche)

1 tsk vanillekstrakt (eller vanillesukker)

Bland de tørre ingredienser. Pisk smør og sukker luftigt og tilsæt derefter et æg ad gangen. Så tilsættes creme fraiche og til sidst de tørre ingredienser. skal være godt blandet (sådan rigtig luksus-blød at se på)

Bages ved 175°C i 25-30 min. afhængig af størrelsen på formene.

Rigtig god fornøjelse!

Mamma B smiley
Blog image





Påskeæg igen igen!Opskrifter fra Mamma B

Oprettet af Birgitte Kratgaard 27 mar, 2018 10:56:39

Der er et eller andet med mig og traditioner, for når jeg først har gjort noget, der gør andre glade - og mig en tilfredsstillelse EFTER det er gjort - så har det tendens til at blive hængende.

Dette gælder også for påskeæg. For en del år siden faldt jeg over en opskrift på påskeæg i Berlingske, og den blev klippet ud og sat ind i min hjemmelavede, håndskrevne kogebog (NOTE: den startede jeg på, ½ år inden jeg flyttede hjemmefra, så jeg kunne få nogle af min mors tips og tricks med, når jeg skulle ud og stå på egne ben). Den er siden flyttet over i min digitale kogebog, og den bliver troligt fundet frem hvert år før påske.

I år har jeg for én gangs skyld været i så god tid, at jeg endda nåede at bestille ekstra marcipan, så jeg var sikker på at have nok til årets produktion af påskeæg!

Det kræver et par dages forberedelse, fordi der først skal laves en sirup: saften af 2 appelsiner, revet skal af 1 appelsin, sukker (ca. 50 g, men ellers efter smag) og lidt safran. Det koger ind ved meget lav varme; hos mig plejer det at koge 2-3 timer, men hold øje med det, for pludselig går det stærkt. Det skal være sådan en tyk masse/gele til sidst. Når det er helt kølet af, blander jeg det med ca. 500 g marcipan og en sjat spiritus (Grand Marnier el. lign).

Størrelsen på hvert påskeæg plejer at variere, men jeg er så nørdet, så jeg vejer den færdige marcipanmasse og deler den med 20, hvorefter jeg vejer af til hvert æg, så de bliver ens i størrelsen.

Når alle æg er formede, lader jeg dem lufttørre, gerne til næste dag. Så dypper jeg dem i chokolade (som regel mørk) og dekorerer med hvid. Men hold dig endelig ikke tilbage med at prøve det, du har lyst til!!

Og så er der som regel nok til, jeg kan forkæle både kollegaer, familie og venner!

God fornøjelse og endnu bedre påske!

Mamma B smiley


PåskefrokostHvad hænder kan

Oprettet af Birgitte Kratgaard 27 mar, 2018 10:26:13

En pludselig indskydelse lørdag i weekenden gjorde, at jeg brugte hele aftenen på nettet for at finde et passende motiv til en hæklet serviet til årets påskefrokost. Det lykkedes, og næste projekt var så at finde garn. Med tiden in mente kunne jeg ikke nå at bestille det perfekte merciserede bomuldsgarn hjem, men næstbedste valg var et helt almindeligt bomuldsgarn, jeg fandt hos Stof & Stil.

"Jeg kan nå mindst to i dag", var min tanke på vej hjem i bilen, efter jeg havde indkøbt 15 nøgler garn.....! Jeg skulle bare lige hjem og lave påskeæg af godt 1,5 kg marcipan (opskrift følger i næste indlæg), starte vasketøj og sætte aftensmaden i gang - en lækker gullasch inspireret af søde Ann-Christines blog Valdemarso.dk. Og SÅ kunne hækleprojektet begynde!

Jeg har altid været en ukuelig tidsoptimist, men jeg nåde da halvvejs i mål, da jeg ved 23-tiden kunne lægge første serviet til side. At jeg så skal nå at lave 14 stk. mere inden Påskesøndag...... Lad os bare sige, at jeg tror på det til sidste sekund ;-)

Opskriften er nedenfor - jeg har forsøgt at være pædagogisk i min beskrivelse, men hvis der er noget, der ikke giver mening, så råb op!

Mamma B smiley

Blog image

Når hænderne tænkerHvad hænder kan

Oprettet af Birgitte Kratgaard 01 nov, 2017 11:23:30

Da jeg var 11-12 år gammel, lærte jeg at strikke. IKKE af min mor, for så var vi røget i totterne på hinanden, men af min elskede tante Lykke, som jeg tilbad. Jeg besøgte hende og min onkel i Svendborg, og mens jeg var der, fik jeg taget hul på strikkeriet.

Jeg sad i skrædderstilling på(!) deres spisebord, mens hun var i gang i køkkenet, og med sin uendelige tålmodighed fik hun mig tilbage på rette kurs, hver gang det drillede - og det drillede ret mange gange.....

I dag er strikkeriet - og alt det andet, såsom broderi, hækling og syning - noget af det, jeg bruger, når jeg skal slappe af. Gerne noget lidt indviklet, hvor jeg skal koncentrere mig, for så får hjernen ro. Ikke at jeg slår alt fra, men fordi jeg skal koncentrere mig om fx et lidt indviklet mønster, så er jeg nødt til at give slip på det mylder af tanker, jeg ofte går rundt med, og så falder skuldrene ned og hovedet får luft smiley
Blog imageDerudover giver det mig en ret stor tilfredshed, når jeg kan se resultatet af et projekt, som jeg har arbejdet på i kortere eller længere tid. Jeg har desværre en tendens til at få startet ret mange projekter op, men så kan jeg til gengæld altid finde lige det rigtige projekt at tage med, hvis jeg skal steder hen, hvor jeg kan sidde og strikke.

I øjeblikket kæmper jeg mig igennem en afgiftning, hvor jeg i sammenlagt 8 uger ikke må tage noget som helst smertestillende, uanset hvordan jeg har det. Der er gode dage, dårlige dage og rigtig dårlige dage, men så er det en stor tilfredsstillelse at kunne sætte sig tilbage med strikketøjet og lade hovedet få fred og give hænderne plads. Jeg har i øjeblikket en lille notesbog med mig overalt, så jeg kan skrive alt ned, der skal ud - oftest ved jeg ikke, hvad der skal stå, men når først fingrene har fået fat i blyanten, så kommer ordene af sig selv. Ikke altid sammenhængende, men bestemt noget, der skal ud.

Jeg finder ro og afstresning, når jeg sidder med hænderne beskæftiget. Nogle gange lytter jeg samtidig til lydbøger, selv om jeg længe var imod det, men det er faktisk blevet en rigtig hyggelig del af mine "strikke-sessioner", når jeg sætter mig i mit hjørne, med strikketøjet i hænderne, stearinlysene tændt og en lydbog kørende på tilpas lydniveau. Så indfinder roen sig for alvor!

Jeg har fundet min foretrukne afstresningsmetode - og nu hvor jeg føler mig presset på andre fronter, er det rigtig rart at kunne trække sig tilbage og give kroppen ro.

Så ordene i dag må være: sørg for at finde dit rofyldte sted - dér hvor du kan give slip på alle tanker, stress og frustration, og give plads til dig selv og finde den ro, vi alle har brug for!

Lev med dig selv og for dig selv!

Knus
Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley

Se med hjertetDessert... ;-)

Oprettet af Birgitte Kratgaard 06 aug, 2017 21:59:48

Min datter er 11, meget moden af sin alder, og med et selvværd og en indre ro få af hendes jævnaldrende besidder – ja, jeg lyder som en farvet mor, og det er jeg da også; jeg er selvfølgelig vildt stolt over at have en pige, som ikke umiddelbart lader sig påvirke af, hvad hun ser på alle medier og omkring sig.

Til sammenligning havde jeg selv en barndom, hvor mit selvværd var stort let lig nul, og jeg aldrig følte mig god nok til mine omgivelser. Når jeg så i spejlet om morgenen, var jeg egentlig tilfreds, men kort tid efter at være kommet i skole, følte jeg mig allerede forkert, malplaceret og bestemt ikke hverken køn eller som en af de andre. Allerede dengang lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville bedømme andre ud fra deres udseende, men ud fra personen. Og det forsøger jeg også – med held indtil nu – at lære min datter!

Indrømmet, vi ser altid indpakningen først, og jeg har da også selv bedømt ud fra det, der først rammer øjet alt for mange gange. Men samtidig har jeg igen og igen oplevet, hvordan et menneske folder sig ud ved nærmere bekendtskab, og hvordan de samtidig bliver smukkere at se på.

Ikke noget mumbo jumbo eller andre tryllerier – men hvis du giver dig tid til at lære et menneske at kende, er jeg sikker på, du de fleste gange vil opleve, hvordan de vokser og blomstrer. Eller helt basalt kan du jo også teste det på en mere enkel facon, når du går på gaden. Forestil dig en gråvejrsmorgen – du møder mange mennesker på vej på arbejde, i skole o.lign.; alle (eller de fleste i hvert fald) går i egne tanker og ænser ikke omgivelserne. Men prøv at fang deres blik og smil og se, hvordan ansigtet over for dig folder sig ud og smiler tilbage!

Så start den nye uge med at gå ud og smil til verden – se lidt længere ind i menneskene omkring dig og oplev med egne øjne, hvordan skønhed ikke kun sidder udenpå.

Se med hjertet!

Kys & kram

Mamma B smileysmileysmileysmileysmileysmiley
Blog image