Mamma B's Kitchen

Når hænderne tænkerHvad hænder kan

Oprettet af Birgitte Kratgaard 01 nov, 2017 11:23:30

Da jeg var 11-12 år gammel, lærte jeg at strikke. IKKE af min mor, for så var vi røget i totterne på hinanden, men af min elskede tante Lykke, som jeg tilbad. Jeg besøgte hende og min onkel i Svendborg, og mens jeg var der, fik jeg taget hul på strikkeriet.

Jeg sad i skrædderstilling på(!) deres spisebord, mens hun var i gang i køkkenet, og med sin uendelige tålmodighed fik hun mig tilbage på rette kurs, hver gang det drillede - og det drillede ret mange gange.....

I dag er strikkeriet - og alt det andet, såsom broderi, hækling og syning - noget af det, jeg bruger, når jeg skal slappe af. Gerne noget lidt indviklet, hvor jeg skal koncentrere mig, for så får hjernen ro. Ikke at jeg slår alt fra, men fordi jeg skal koncentrere mig om fx et lidt indviklet mønster, så er jeg nødt til at give slip på det mylder af tanker, jeg ofte går rundt med, og så falder skuldrene ned og hovedet får luft smiley
Blog imageDerudover giver det mig en ret stor tilfredshed, når jeg kan se resultatet af et projekt, som jeg har arbejdet på i kortere eller længere tid. Jeg har desværre en tendens til at få startet ret mange projekter op, men så kan jeg til gengæld altid finde lige det rigtige projekt at tage med, hvis jeg skal steder hen, hvor jeg kan sidde og strikke.

I øjeblikket kæmper jeg mig igennem en afgiftning, hvor jeg i sammenlagt 8 uger ikke må tage noget som helst smertestillende, uanset hvordan jeg har det. Der er gode dage, dårlige dage og rigtig dårlige dage, men så er det en stor tilfredsstillelse at kunne sætte sig tilbage med strikketøjet og lade hovedet få fred og give hænderne plads. Jeg har i øjeblikket en lille notesbog med mig overalt, så jeg kan skrive alt ned, der skal ud - oftest ved jeg ikke, hvad der skal stå, men når først fingrene har fået fat i blyanten, så kommer ordene af sig selv. Ikke altid sammenhængende, men bestemt noget, der skal ud.

Jeg finder ro og afstresning, når jeg sidder med hænderne beskæftiget. Nogle gange lytter jeg samtidig til lydbøger, selv om jeg længe var imod det, men det er faktisk blevet en rigtig hyggelig del af mine "strikke-sessioner", når jeg sætter mig i mit hjørne, med strikketøjet i hænderne, stearinlysene tændt og en lydbog kørende på tilpas lydniveau. Så indfinder roen sig for alvor!

Jeg har fundet min foretrukne afstresningsmetode - og nu hvor jeg føler mig presset på andre fronter, er det rigtig rart at kunne trække sig tilbage og give kroppen ro.

Så ordene i dag må være: sørg for at finde dit rofyldte sted - dér hvor du kan give slip på alle tanker, stress og frustration, og give plads til dig selv og finde den ro, vi alle har brug for!

Lev med dig selv og for dig selv!

Knus
Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley

Se med hjertetDessert... ;-)

Oprettet af Birgitte Kratgaard 06 aug, 2017 21:59:48

Min datter er 11, meget moden af sin alder, og med et selvværd og en indre ro få af hendes jævnaldrende besidder – ja, jeg lyder som en farvet mor, og det er jeg da også; jeg er selvfølgelig vildt stolt over at have en pige, som ikke umiddelbart lader sig påvirke af, hvad hun ser på alle medier og omkring sig.

Til sammenligning havde jeg selv en barndom, hvor mit selvværd var stort let lig nul, og jeg aldrig følte mig god nok til mine omgivelser. Når jeg så i spejlet om morgenen, var jeg egentlig tilfreds, men kort tid efter at være kommet i skole, følte jeg mig allerede forkert, malplaceret og bestemt ikke hverken køn eller som en af de andre. Allerede dengang lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville bedømme andre ud fra deres udseende, men ud fra personen. Og det forsøger jeg også – med held indtil nu – at lære min datter!

Indrømmet, vi ser altid indpakningen først, og jeg har da også selv bedømt ud fra det, der først rammer øjet alt for mange gange. Men samtidig har jeg igen og igen oplevet, hvordan et menneske folder sig ud ved nærmere bekendtskab, og hvordan de samtidig bliver smukkere at se på.

Ikke noget mumbo jumbo eller andre tryllerier – men hvis du giver dig tid til at lære et menneske at kende, er jeg sikker på, du de fleste gange vil opleve, hvordan de vokser og blomstrer. Eller helt basalt kan du jo også teste det på en mere enkel facon, når du går på gaden. Forestil dig en gråvejrsmorgen – du møder mange mennesker på vej på arbejde, i skole o.lign.; alle (eller de fleste i hvert fald) går i egne tanker og ænser ikke omgivelserne. Men prøv at fang deres blik og smil og se, hvordan ansigtet over for dig folder sig ud og smiler tilbage!

Så start den nye uge med at gå ud og smil til verden – se lidt længere ind i menneskene omkring dig og oplev med egne øjne, hvordan skønhed ikke kun sidder udenpå.

Se med hjertet!

Kys & kram

Mamma B smileysmileysmileysmileysmileysmiley
Blog image





Smag på luftenHovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 04 aug, 2017 00:02:39

Luften ”smager” anderledes, når det lige har regnet. Den friske luft og lyden af vandet, der stadig drypper lidt her og der…. er forfriskende og som om, det hele starter på ny.

Nogle dage kan det være rart at have muligheden for at starte en gang til. De der dage, hvor alting synes at gå i et forkert tempo, som om solen har glemt at trække gardinet fra. Vi har alle sammen dage, som ikke sprudler af overskud, og sådanne dage kan jeg godt gribe ud efter noget, der flytter fokus fra den der pakket-ind-i-dynen-fornemmelse, og lige dér er de første minutter efter regnvejr en af mine favoritter – så rebooter jeg lige hjernen smileyBlog image

I det store hele er jeg bare ikke noget morgenmenneske – morgenkaffen er uden overdrivelse en af de vigtigste ingredienser i hele processen. På hverdage er det også at komme ind ad døren på arbejdet og mødes af min arbejdsfamilie. Selv på dårlige dage glæder jeg mig til at komme på arbejde – og det har jeg gjort i to år nu. Nu skal det ikke lyde rosenrødt, men de mennesker, som fylder min arbejdsdag, giver mig så meget, og løfter mig på mine sorte dage. En god blanding af værkstedshumor, seriøsitet, kærlig mobning og genuin omsorg fylder mine depoter godt op – der går stort set ikke en dag, hvor vi ikke griner, og jeg mener virkelig griner helt fra det inderste.

Det tog mig mange år at finde frem til et sted, hvor jeg trives, fordi jeg ikke selv kunne sige fra og passe nok på mig selv. Men da jeg først havde taget beslutningen om, at det her var det, jeg gerne ville, så kom det rigtige job også, præcis som jeg hele tiden har troet på. Hvis du ved, hvad du vil, så skal du nok opnå det. Du skal til gengæld også ville det med hjertet.

Jeg har lært mange fantastiske mennesker at kende i gennem de (mange?!) år, jeg har været derude i arbejdsjunglen. Nogle stikker mere ud end andre, mens nogle desværre også forsvinder hurtigere end ønsket. Alle de mennesker, jeg har mødt, har på en eller anden måde sat et aftryk i mig. Nogle måske kun et lille komma eller en parentes, men alle har på deres måde formet og guidet mig gennem livet. Jeg håber, jeg på en eller anden måde også har og vil fortsætte med at give noget til dem omkring mig. Ud over min larmende latter og måske lidt for sjofle humor, men hej, hvem sagde jeg var perfekt!!

Midt i alle de positive tanker, slår virkeligheden også hårdt ned – flere omkring mig er blevet ramt hårdt af sygdom. De kæmper på hver deres måde en kamp for at komme hele igennem, og heldigvis kommer de fleste godt ud på den anden side.

En stadig påmindelse om, at vi skal huske at leve i nuet og værdsætte det, vi har. Hvis du ikke er lykkelig, hvor du er, så gå ud og find det og/eller den, der gør dig lykkelig. Se omkring dig og sug alt det gode til dig, du er omgivet af – kald mig bare romantiker, men jeg tror på, at vi alle sammen omgives af gode ting, det er bare et spørgsmål om at fokusere på dem, for så bliver de negative ting meget mindre.

At være elsket er helt fantastisk, men det er mindst lige så utroligt at få lov til at elske tilbage. At den kærlighed man føler, bliver modtaget af andre, er lige til at blive helt høj af. Kærlighed er det største og mest effektive smertestillende middel, der findes – punktum!

Selv om jeg til tider føler mig helt pladderballeromantisk, så er det bare sådan det er: jeg er havnet i mit helt eget paradis. Ja, der er slanger i mit paradis, og der er såmænd også skeletter, men ingenting jeg ikke kan klare. Jeg omgiver mig med mennesker, der siger mig noget, og som jeg gerne vil være sammen med; og mennesker som vil mig, lille mig, fuldstændig som jeg er, skæv og skør ;-) Jeg øser rigeligt af min kærlighed, men ikke til hvem som helst, selv om det måske kan virke sådan set udefra. Jeg giver gerne, men jeg lader mig ikke udnytte mere, for den lektie har jeg lært. Jeg føler også, at jeg tager meget tilbage, og i hvert fald rigeligt til at holde mig i gang.

Jeg er velsignet med kærlighed, ærlighed og ro – endelig ro og masser af det. Måske netop derfor har jeg overskud til at sprudle og give til jer omkring mig. Vid jeg er her, vid jeg ønsker at være her, og vid at jeg elsker jer, lige præcis som I er hver enkelt af jer. Familie og venner, en broget samling af mennesker, som hver især er unikke for mig. Jeg oplever, at familie og venner bliver blandet sammen, så jeg ikke ved, hvor familiebånd er blod eller følelser mere, og sådan kan jeg li’ det. Summen af mennesker, jeg omgiver mig med, er mere eller mindre konstant, og det selv om jeg møder nye mennesker; andre finder lykken af veje, jeg ikke følger, men det er en del af hele udviklingen og livet.

Luk øjnene, træk vejret og smag på luften – den der lige-efter-regn-luft – og boost dit indre. Vi er her for at leve livet og lære af livet. Min største lektie er stadig at størst er kærligheden!

Knus & kram

Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley



Invite love in!Hovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 30 mar, 2017 22:36:29

I’m surrounded by people of all kinds, colours, nationalities and sexualities. And that’s how I like it J

I have been brought up in a traditional Danish family with a white mother and father, who were happily married all their life and who worked hard to make every possibility open to my brother and I. There were never any strong opinions over dinner on, who we should be or how we should live our lives. The only thing they expected was that we got an education and got the best out of life.

We both did it but in two very different ways. My brother followed the direct path that my parents wished for him – not that they decided anything, but he definitely had the same goals for his life as they did.

I, on the other hand, was searching for a very long time, exploring a lot of paths. Basically, all I wanted was to be happy, and to be that I took many turns along the way. I tested my sexuality, my spirituality, my religion and my profession. And not once did my parents question my choices – they supported me every time I presented a new path or idea. No doubt that has also been part of my “personal education” as it showed me how important it is to embrace the people you are surrounded by and to give them the room to find their own personal place to be happy.

Today, I have a life close to the one my parents had. I have a daughter who makes me proud and gives me so much self-confidence – knowing that she is part of me and I have been able to bring up such a lovely person is almost impossible to describe in words. I have found a partner, who happens to be a white male, and thus we live in a heterosexual relationship just like my parents did.

But to me it is not the fact that I gave birth to a child or that I live in a relationship with a man, but it is the fact that it makes me happy to live this life. And I hope I bring the values of love and being loved by someone and not the “right kind” to my daughter. Because love is a personal choice and should never be made for you but by you and you should not have to account to anyone for your choice in love and life.

Please do not get me wrong – I still think it is important to take into account how your choices may influence the people around you, but not so that your choices are made from other people’s desires. Simply, that you act with respect for other people.

So my words today should be that love comes in many shapes, and you should never be judged by who you love, but by who you are. Love between two people is special and should always be respected. Love is not less beautiful, because it is between the same sex, between people of different ages, people of different colours, and so on….. Love is love and should be welcomed between two adults.

The best way to teach this to your surroundings is by living it. I choose love, as it has chosen me. Open your arms and your door and invite love into your life!

Love is life!

Mamma B smileysmileysmileysmileysmileysmiley

Blog image

Så sidder jeg her….Dessert... ;-)

Oprettet af Birgitte Kratgaard 31 dec, 2016 13:54:12

Og ser tilbage på endnu et år, hvor der har været op- og nedture, men hvor jeg hele tiden er landet på begge ben, ikke mindst takket være de mennesker, der er omkring mig.

Min samvittighed har været helt sort i perioder pga. alt for mange fraværsdage på mit arbejde, men jeg har oplevet, at jeg virkelig er havnet det rigtige sted. Jeg har nogle helt fantastiske kollegaer, som har favnet mig selv på mine mørke dage, og med hvem jeg har grinet så tårerne har trillet; mennesker som giver mig ro og tryghed og dermed får det bedste frem i mig. En ledelse, som har valgt at give mig plads til at få styr på de problemer, jeg har med mit hoved, fordi de vil mig og det, jeg giver i mit daglige arbejde, og som dermed gør mig både taknemlig og loyal helt ind i det inderste af mig.

Jeg har ligeledes rundet et stort flot halvt århundrede, og det med mennesker omkring mig, der virkelig betyder noget for mig. En fest som ikke var stor og dyr, men som var mig på alle måder. En aften så fuld af kærlighed og glæde, dans og sang – ja, en sang som var den største kærlighedserklæring, jeg kunne ønske mig. Mit livs kærlighed har virkelig vist vores familie og venner, at det er mig, han elsker. I en alder af 50 år sidder jeg med stor taknemlighed og forsøger at nyde hvert øjeblik, jeg er her. Det er vel også det, vi er her for – at få det bedste ud af det liv, vi er havnet i, og hvis vi ikke trives, hvor vi er, så må kompasset rettes ind, så vi kan styre i den rigtige retning.

Det har taget mig rigtig lang tid at nå frem til det sted i livet, hvor jeg hviler i mig selv og den hverdag, jeg har. Det kan være svært at huske sig selv, når ens liv har bestået i at sørge for, alle rundt om har det godt. Nu er fokus mere på mig selv, og det mærker jeg i den ro, der vokser i mig. Det har også betydet, at jeg har taget mere hårdhændet fat omkring mine problemer med spændinger og migræne, og i skrivende stund er jeg ved at opbygge en hverdag, hvor jeg svømmer tre gange om ugen, laver øvelser dagligt og generelt forsøger at passe på mig selv. Det betyder bl.a. at mærke efter og melde ærligt ud, når kroppen siger, jeg skal have ro. Det kan godt være svært, og det gør ondt på mig, når det går ud over andre, men det kan bare ikke lade sig gøre at komme gennem livet og se sig selv i øjnene helt uden at træde andre over tæerne indimellem. Desværre….

Det år, vi er på vej ud af i dag, har budt på mange udfordringer mellem mit pleaser-jeg og mit ego-jeg – jeg forsøger at nedtone pleaseren i mig og give mere plads til egoisten, men det er bare ikke en nem opgave. Jeg er ved at lære, hvor vigtigt og samtidig svært det er at passe på sig selv og være ærlig over for sig selv på en og samme gang. Men det er uden tvivl den rigtige vej, jeg er på vej ned af, så jeg ser frem til et nyt år, hvor mine to jeg’er nærmer sig hinanden endnu mere.

Tak skridtet ind i 2017 med åbent sind og tag mod det, livet byder dig. Husk at lev det liv, du ønsker og vær tro mod dig selv; og sørg for at leve i nuet. Elsk dig selv og de mennesker, der har en plads i dit hjerte, og sørg for at de ved, du elsker dem.

Godt nytår til alle jer derude – og husk: størst er kærligheden!

Knus & kram
Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley
Blog image





Når dråberne falder...Hovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 18 nov, 2016 05:31:32

Hverdagen er fuld af spørgsmål, beslutninger, udgifter, ja, mange ting, der tager plads – i hvert fald hos mig! Jeg kan vågne midt om natten og ligge og fundere, og det bider sig selv i halen, når der også er en hverdag, der skal passes. Hvor lidt jeg end har lyst til at indrømme det, så er jeg nået en alder, hvor natteroderi – uanset om det er pga. festlige udskejelser, hverdagsproblemer eller andet – giver bagslag flere dage efter.

Alligevel sker det af og til, at jeg som nu er vågnet alt for tidligt, og når jeg så har ligget og rodet rundt et stykke tid, ender jeg altid med at liste ud af sengen, så ham jeg deler dyne med, kan få ro resten af natten. Også selv om der er kommet styr på det, jeg lå og funderede over. Så det er ikke fordi, jeg nu sidder og er frustreret og prøver at finde en løsning, nej, tværtimod har jeg nu et roligt øjeblik til at finde ro i mine tanker og værdsætte det liv, jeg har i dag.

Dagligt bliver jeg mindet om, hvor hurtigt livet kan forandres, og hvor vigtigt det er at være i nuet og nyde det liv og de mennesker, der er omkring os. Der vil altid være ting, jeg kunne ønske var anderledes, men når det er sagt, så er det ikke ting, jeg kan ændre på. Jeg savner dagligt min far og ville ønske, han stadig var her, men det er han heldigvis ikke – ja, heldigvis fordi han var så syg og mentalt et helt andet sted, de sidste år han levede. Men savnet er der og er langsomt ved at blive en naturlig del af mig, og det er ikke nødvendigvis et negativt savn.

For er kærligheden negativ? Herfra hvor jeg er så nej – kærlighed er mange ting, og ja, den er ikke altid smuk og lyserød, men som udgangspunkt er kærlighed vel positiv…. Den kærlighed jeg oplever, er ikke den store forgyldte af slagsen, men den stille og smukke kærlighed. Som vanddråber lander den på min vej dagligt i mange forskellige former, både som fysiske kys og kram, men også som øjeblikke, der fylder mit hjerte og min krop med glæde og lykke. Selv midt i øjeblikke af smertehelvede i et migræneanfald, kan jeg rammes af dråber af kærlighed, når min datter kommer ind og lægger noget køligt på min pande, eller min kæreste pakker tæppet tættere omkring mig.

I en tid, hvor rigtig mange drøner af sted i overhalingsbanen, befinder jeg mig i ”pensionistbanen”, i hvert fald mentalt. Der er hverdagen med arbejde og skole og alle de praktiske ting, en hverdag med en pre-teen byder på, men det er stadig ikke med fuld knald på. Snarere en tilbagelænet afklaret ro, som jeg håber og tror, vi alle tre har brug for. For når alt kommer til alt, så er det samværet med dem, jeg elsker, der kommer ind som første prioritet, og det kan ikke være anderledes. Livet er fuld af valg, og mit valg er at være her for dem, jeg elsker og holder af.

En fredag morgen i november bliver jeg – igen – ramt af vanddråber fyldt med lykke, fordi jeg er lige her, hvor jeg har det godt. Og mon jeg så ikke får indhentet de manglende timers søvn igen…smiley

Husk at elske jer selv og livet, og vise dem, I elsker, hvad de betyder for jer. For størst er kærligheden!

Mamma B smiley smiley smiley smiley smiley smiley


Blog image







Tanker i tidenHovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 23 sep, 2016 10:14:29

I går var det et år siden, min elskede Daddy tog sit sidste åndedrag. Et helt år – allerede et år….! Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham. Jeg kan stadig få en tåre i øjenkrogen ved tanken om det, han aldrig nåede at se. Sine 5 børnebørn blomstre som de elskede unikke piger, de er og vokser sig til. Hans livs kærlighed vokse endnu mere som menneske og vise en styrke og overlevelsesevne, som er virkelig beundringsværdig. Jeg kan stadig savne at få et kram, hvor jeg bliver barn igen og gemmer ansigtet ved hans bryst og bare mærker og dufter min far. Det er nok det, jeg savner allermest og noget, ingen af os oplevede de sidste år, hvor han var en helt anden – han var slet ikke ”vores” mand, far, svigerfar og farfar/morfar, men et nærmest fremmed menneske, som slet ikke lignede den mand, han havde været, og som lugtede gammelt og sygt.

Heldigvis er det ikke den syge mand, jeg husker, men det unikke menneske han var. Min far på godt og ondt, og et menneske der lærte mig nogle vigtige ting om livet. Jeg husker fx tydeligt, da jeg flyttede fra Vendsyssel til København for at arbejde og studere. Min mor stod på den ene side som en virkelig stræber, der altid har gået efter at være så perfekt som mulig, hvorimod min far flere gange mindede mig om, at ja, en god eksamen er vigtigt, men ”husk nu at have det sjovt samtidig”!! For sådan var han også – jo, han var såmænd også en stræber på sin måde, og han begravede sig også i bøger ved siden af sit arbejde for at gøre sig selv dygtigere hele tiden, men han formåede også at hygge sig og have det sjovt undervejs. Det må siges at være slået igennem hos mig smiley

I dag sidder jeg – midt i en uges smertehelvede med migræner og spændingshovedpiner – og mindes min far igen. Han troede på et liv efter døden, hvilket overraskede mig, og så alligevel ikke. Han har altid været lidt mere alternativ, end de fleste troede. Han begyndte på et tidspunkt at læse om zoneterapi, både fordi det interesserede ham, men også fordi han gerne ville hjælpe mig af med mine mange migræneanfald. Hans bedstemor havde været en såkaldt ”klog kone”, og der var et eller andet der, han havde fået med sig. Da jeg blev mor, opstod der meget hurtigt en helt speciel forbindelse mellem min far og min datter. De fandt hinanden på et plan, hvor vi andre ikke var. Det viste sig meget tydeligt, da min far blev syg, for selv langt hen i sin sygdom (hvor han ikke kunne genkende os andre), nævnte han min datters navn, og de sidste gange hun var med, lyste han op, når han så hende og ville nødigt give slip på hendes hånd igen. Og min lille pige var så supersej, for selv om hendes morfar kunne virke meget skræmmende som det sølle menneske, han var blevet til, så var hun roligheden selv og smilede til ham og gav ham kærligt hånden. Hun trak sig aldrig fra ham. Den morgen, min far blev begravet, fortalte min datter alvorligt og uden nogen form for forskrækkelse, at morfar var kommet til hende om natten og havde været hos hende. Helt roligt var hun sikker på, at han kom for at fortælle hende, at han havde det godt. Måske er der mere mellem himmel og jord, end vi umiddelbart kan forstå…..

I går, 1-års dagen for min fars død, var vi selvfølgelig forbi hans gravsted. Han ligger mellem to træer, hvor der burde være en hængekøje smiley Mellem træerne kunne vi skimte solen, og lige præcis på hans grav, var der helt frisk og fint grønt græs. Jo, han har det godt, der hvor han er, og han passer godt på os hernede, det er der ingen af os, der er i tvivl om.

Og livet går videre – jeg kom til min runde dag i sommer, hvor jeg blev fejret af familie og gode venner. Nogle gange glemmer jeg desværre, hvor fantastiske mennesker jeg egentlig har omkring mig…. Men det blev da slået fast godt og grundigt til min fødselsdag. Uden sammenligning var højdepunktet dog den enestående kærlighedserklæring min elskede kæreste gav mig, da han rejste sig op for, troede jeg, at holde en tale, men hurtigt afsluttede talen for at synge ”Sea of Love” for mig. Der gik næsten et døgn, før det gik helt op for mig, hvad det var, han havde givet mig: Ubetinget kærlighed! Den lever vi med i hverdagen, så meget at det nogle gange næsten føles som en kliche, men sådan er det bare, og det er helt naturligt. Det tog mig rigtig lang tid at nå dertil, hvor jeg var klar til at møde ham, men det var værd at vente på.

Midt i hverdagens banale skønhed bliver jeg dog stadig mindet om, at vi skal huske at leve i nuet og værdsætte det vi har. Igen er et menneske tæt på, en person jeg holder meget af, ramt af en hård sygdom. Med en følelse af uretfærdighed er jeg klar til at hjælpe hende gennem den tid, hvor hendes krop bliver udfordret, så hun kan komme godt gennem sydomsforløbet. Jeg værdsætter min kærestes rummelighed, fordi jeg blot meddeler ham, at nu skal jeg forbi og hilse på igen. Han passer naturligt hverdagen, uanset om jeg er væk et par timer eller mere. For mig er det vigtigt at kunne være der, hvor jeg føler behovet er, og lige nu er det nogle gange hos min veninde, og så er det bare sådan det er. Vi behøver ikke have dybe samtaler, men kan sidde i sofaen og hygge til tv’et, eller gå en tur og få lidt frisk luft. Nogle gange er det bare sådan, det er smiley

Så uanset hvor du er i livet, og uanset hvad du føler du mangler, så prøv at stoppe op og se, hvad det egentlig er du har. Husk at nyde det liv du har, uanset om du synes, det er hårdt eller kedeligt. Du har selv muligheden for at ændre det, men måske skal du bare se de små ting i hverdagen, der gør en positiv forskel for dig. Fx kan det at komme hjem fra arbejde til en tømt opvaskemaskine, gør mig rigtig glad, eller at mærke min datters arme omkring mig og føle kærligheden. Når jeg falder i søvn – oftest på min kæreste brystkasse, mens han læser smiley – er det med et smil på læben, for lykken er at elske og være elsket. Så skal alt det andet nok gå!

Størst er kærligheden!

Kram
Mamma B smileysmileysmileysmileysmiley

Blog imageBlog imageBlog image

Det er dagen i dag, der gælderHovedret

Oprettet af Birgitte Kratgaard 27 mar, 2016 23:18:21

Vi har alle sammen drømme og håb for fremtiden, og nogle bliver opfyldt mens andre forbliver drømme. Men når vi en dag er nået til afslutningen, er det forhåbentlig med de fleste ting på vores liste tjekket af!

Det er 6 måneder siden, jeg tog afsked med min far, som heldigvis var nået en alder, hvor han havde haft mulighed for at opfylde sine drømme – og de fleste af de ting, han gerne ville, var også tjekket af.

Det er desværre ikke alle, der får muligheden for at nå at få alle drømme opfyldt, hvor gerne de end vil. Jeg tror ikke, der findes en eneste i dag, der ikke på en eller anden måde har mistet et nært familiemedlem eller en nær ven pga en dødelig sygdom – trist men i hvert fald noget jeg har bemærket i min egen omgangskreds, både med familie og venner.

Når det rammer mennesker, vi holder af, og som er et sted i livet, hvor det bare virker så meningsløst og uretfærdigt, er det bare så svært at forstå. Jeg oplever selv, at de personer, der rammes, bliver fantastisk afklarede og stærke og får det bedst mulige ud af den tid, de har. Det blev sagt så utroligt rammende af en, jeg holder meget af – hun sagde: ”selv om vi alle er døende, passer vi ikke nok på hinanden”. Og hun har jo ret, vi er alle døende, men nogle ved hvornår udløbsdatoen er, mens vi andre lever i lykkelig uvidenhed.

Nu skal det hele ikke være så sort, men hver gang døden kommer tæt på, når man står over for at miste en person, der har været en del af ens liv, så kommer der unægtelig tanker op omkring den hverdag, man selv lever i, og jeg er ikke spor anderledes. Da jeg mistede min far var der mange følelser, for selv om han havde haft et godt liv, og selv om han ikke havde noget værdighed tilbage, så var han min far og svær at sige farvel til.

Når et ungt menneske i min omgangskreds pludselig inden for få måneder går fra frisk til at være dødeligt syg, og hun ved, at hun ikke skal se sine små børn vokse op, så får det naturligt nok også tankerne i gang.

Jeg forsøger i min hverdag at være taknemlig for det liv jeg har, og de mennesker jeg omgiver mig med. Jeg kan netop i dag fejre, at jeg for to år siden mødte det menneske, der på alle måder gør mig hel – som min datter sagde, efter han var blevet en del af vores liv, ”han er den brik, der gør vores puslespil helt” smiley Hver aften falder jeg i søvn med et smil, for jeg har vitterlig et liv, jeg er meget taknemlig for.

Ja, alt er langt fra perfekt, men jeg har en ro i min hverdag, et liv fyldt med mennesker, jeg værdsætter og elsker højt, og en kærlighed jeg aldrig havde turdet tro på. Men han er her, og han elsker mig ubetinget som den skøre papegøje jeg er, ligesom jeg elsker ham og alle hans ”perfect imperfectionssmiley Og jeg har mit livs mesterværk, min datter som gør sin Mamma stolt ved blot at være den, hun er – et lille menneske, som udstråler en ro og styrke, som jeg kun kan være stolt over og glad for, hun besidder. Med stor kærlighed i stemmen har hun proklameret, at hun er min selvtillid, når jeg ligger lidt lavt selv. Kærlighed BIG TIME!!

Livet er en gave, kærligheden er en velsignelse – alle bør nyde begge og huske at dele ud af det til de mennesker, der betyder noget. Jeg håber, de mennesker, jeg omgiver mig med, ved, hvor meget de betyder for mig. Livet skal leves nu, det er i dag der gælder, for hvem ved, hvad i morgen bringer. Lev i nuet og nyd det liv, du har – og er du ikke tilfreds, så tag det første skridt til at få det liv, du gerne vil ha’. Det er derude og venter på dig.

Så ud og nyd det, livet og kærligheden!!!

Knus

Mamma B smileysmileysmileysmiley